Lunt smørrebrød m. smørstegt torskerogn & peber-citron-creme

30min Ingredienser til 2 portioner

2 spsk. Unika Creme Fraiche 48%

Fintrevet skal af 1 citron

Saft af ½ citron

Friskkværnet peber

Salt

 

2 skiver rugbrød

30 g. Unika saltet Smør

8-10 spæde midterblade af hjertesalat

1 kogt frisk torskerogn på ca. 150 g

 

Friske bladskud af bronzefennikel eller dild

Lunt smørrebrød m. smørstegt torskerogn & peber-citron-creme

Tilberedning

Rør citronskallen ud i Creme Fraichen.

Tilsæt citronsaft lidt efter lidt til du har en blød creme.

Smag til med friskkværnet peber og salt

Put massen i en lille sprøjtepose og læg til side.

Brun smørret på panden.

Steg først brødskiverne og læg dem på en lun tallerken.

Steg derefter salaten let og læg den på brødet.

Steg til slut stykker af kogt frisk torskerogn og læg disse på salaten.

Klip et lille hul på posen og lav små dutter af cremen mellem torskerognen.

Pynt med lidt bronzefennikel eller dild.

Vis alle opskrifter