Rabarbermuffins med Unika Gnalling, hvid chokolade, kvan og rosa peber

45min Ingredienser til 9 store muffins portioner

250 g rabarber

10-20 g kvan

150 g rørsukker

125 g smør

3 æg

175 g hvedemel

1 tsk. natron

1/4 tsk. rosa peber

125 g hvid chokolade

100 g Unika Gnalling

muffinforme

Rabarbermuffins med Unika Gnalling, hvid chokolade, kvan og rosa peber

Tilberedning

Tænd ovnen på 180 grader.Gør plade og forme klar.

Rens rabarberne og del i små stykker ca. 1x1 cm og kvan i meget små stk. Hæld 50 g sukker på. Resten af sukkeret og smørret røres godt sammen. Tilsæt æggene én efter én og pisk godt.

Skær den hvide chokolade og Gnalling i tern. Bland mel, rosa peber og natron og fold i æggemassen. Tilsæt rabarber m.v., Unika Gnalling og den hvide chokolade.

Fordel dejen i formene, der fyldes næsten helt.

Bag ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Vis alle opskrifter