Dagmar FLI07
110,00 kr
500ml
Beklager, Udsolgt

Dagmar FLI07

Ifølge sommelier Tabita Mortensen skal ”Dagmar først og fremmest ses som en ny mulighed for at skabe med- og modspil til det, der er på tallerkenen”. Dagmar er udviklet med inspiration fra vinens verden og har et niveau, der giver de spisende det samme med- og modspil, som kendes fra god vin. Serien er alkoholfri og baseret på naturlige råvarer – bær, frugt, grøntsager, krydderurter og krydderier.

FLI07 er honningfarvet, har masser af sødme og en tydelig smag af træfad. FLI07 er lavet på saft af grønne druer, stikkelsbær og lychee samt rosenekstrakt. FLI07s sødme og dybde gør den til et godt match med et bredt udvalg af oste – både de mere sødlige faste oste og skimmeloste.

Duft

Hybenrose, engelsk vingummi og rosenduft med en snert af lime.

Smag

En markant sødme og træfad med florale undertoner.

Følelse

Fyldig når man drikker den. Efterfølges af en udtørrende fornemmelse i munden.

Hvordan opbevares Dagmar?

Opbevar Dagmar køligt når den er uåbnet og ca. 7 dage ved maksimum 8 grader, hvis flasken er åbnet.

Hvordan serveres Dagmar?

Server FLI07 i et Riesling glas ved ca. 10 grader.

Vidste du at...

... der er brugt de præcis samme ingredienser i MDP08 og FLI07? Selvom ingredienserne er de samme, så smager de slet ikke ens, fordi blandingsforholdene i de to drikke er vidt forskellige.

Om Dagmar

Ifølge sommelier Tabita Mortensen skal ”Dagmar først og fremmest ses som en ny mulighed for at skabe med- og modspil til det, der er på tallerkenen”.

Dagmar er skabt i et samarbejde mellem nogle af landets ypperste kokke, sommelierer, sensorikere og passionerede udviklere. Målet er at skabe en alkoholfri serie, der matcher maden på landets førende restauranter. Hver enkelt variant er udviklet fra bunden med inspiration fra vinens verden, så Dagmar har et niveau, der giver de spisende det samme med- og modspil, som kendes fra god vin. Dagmar-serien er alkoholfri og baseret på naturlige råvarer – bær, frugt, grøntsager, krydderurter og krydderier. Dagmar håndlaves på et 100 liters anlæg. Kompromisløsheden i råvarer og fremstilling giver produkterne lige præcis den ønskede smag, mundfylde og kompleksitet, som gør Dagmar unik. Kompleksiteten og den høje kvalitet af Dagmars produkter gør dem til spændende ledsagere til Arla Unikas oste.

Ligesom vin og øl ændrer de forskellige Dagmar også karakter alt efter, hvilken temperatur de serveres ved. Vi har foreslået serveringstemperaturer, men prøv også selv at eksperimentere med varme og kulde for at finde lige netop den balance mellem syre og sødme, du synes passer bedst til ostebordet.

Dagmar serveres på et udsnit af Danmarks toprestauranter og forhandles udelukkende hos Arla Unika.