Hva Såå!?
35,00 kr
330ml
Beklager, Udsolgt

Hva Såå!?

En funky pale ale brygget efter belgiske forskrifter med masser af kompleksitet fra gæren. Rigtig god til mad på grund af sin relativt høje alkoholprocent og en tilbageholden bitterhed. Citrus i både duft og smag, som gør øllen frisk. 

Duft

Citrus og støvede, ’funky’ noter fra gæren.

Smag

Citrus, let, ristet sødme og en klar, mild bitterhed.

Følelse

Tør, let krop og medium til hård karbonering.

Hvordan opbevares øllet?

Opbevar Hva Såå!? koldt og mørkt. De mørke flasker beskytter i sig selv øllet, som ikke skal udsættes for sollys. Øllen ældes med ynde og udvikler en smuk kompleksitet med noget tid på bagen.

Hvordan serveres øllet?

Server Hva Såå!? ved omkring 9 ˚C i et smalt glas uden stilk. Du kan også servere øllen lidt koldere end 9 grader og opleve, hvordan den udvikler sig efterhånden, som den bliver varmere.

Et godt tip

En god tommelfingerregel er, at øl serveres ved sin egen alkoholprocent plus 2 grader. Det vil sige, at Hva Såå!? skal serveres ved omkring 9˚C. Vigtigst er dog at huske, at jo koldere øllen er, jo svagere bliver aromaen og omvendt – jo varmere, jo mere intens aroma.

Om Mikkeller

I 2006 var Mikkel Borg Bjergsø matematik- og fysiklærer, og udover sit virke som lærer eksperimenterede han med humle, malt og gær i sit køkken derhjemme. Øllet tog fart, blev en succes og i dag eksporterer Mikkeller til over 40 forskellige lande. Køkkenet er for længst skiftet ud og Mikkeller brygger sine berømte dråber på nogle af verdens mest anerkendte mikrobryggerier. Mikkeller er kendt som en af ​​de mest innovative producenter i verden og leverer øl til prominente gourmetrestauranter som f.eks. Noma, Mielcke & Hurtigkarl, Amass og Kiin Kiin.