Dagmar MDP02
110,00 kr
500ml
Beklager, Udsolgt

Dagmar MDP02

Ifølge sommelier Tabita Mortensen skal ”Dagmar først og fremmest ses som en ny mulighed for at skabe med- og modspil til det, der er på tallerkenen”. Dagmar er udviklet med inspiration fra vinens verden og har et niveau, der giver de spisende det samme med- og modspil, som kendes fra god vin. Serien er alkoholfri og baseret på naturlige råvarer – bær, frugt, grøntsager, krydderurter og krydderier.

MDP02 er lavet på saft af grønne druer, rabarber og stikkelsbær samt rosmarinekstrakt. MDP02 har en frisk syre, der har en rensende effekt. MDP02 kan f.eks. serveres til mildere oste, kylling og fisk.

Duft

Rabarber, stikkelsbær og grønne jordbær.

Smag

Mild rabarber og et mediumhøjt syreniveau.

Følelse

Let perlen på tungen og en astringerende udtørrende fornemmelse, der leder tankerne mod tanniner.

Hvordan opbevares Dagmar?

Opbevar Dagmar køligt når den er uåbnet og ca. 7 dage ved maksimum 8 grader, hvis flasken er åbnet.

Hvordan serveres Dagmar?

Server MDP02 i et Riesling glas ved 8-9 grader. Ved denne temperatur tøjres syren og gør MDP02 til en forfriskende ledsager til mildere oste som Gammel Knas og Sirius.

Vidste du at...?

Temperaturen på Dagmar er meget vigtig for smagsoplevelsen? Prøv f.eks. at smage på Dagmar lige fra køleskabet og mere tempereret – oplev hvordan syren ændrer sig med temperaturen.

Om Dagmar

Ifølge sommelier Tabita Mortensen skal ”Dagmar først og fremmest ses som en ny mulighed for at skabe med- og modspil til det, der er på tallerkenen”.

Dagmar er skabt i et samarbejde mellem nogle af landets ypperste kokke, sommelierer, sensorikere og passionerede udviklere. Målet er at skabe en alkoholfri serie, der matcher maden på landets førende restauranter. Hver enkelt variant er udviklet fra bunden med inspiration fra vinens verden, så Dagmar har et niveau, der giver de spisende det samme med- og modspil, som kendes fra god vin. Dagmar-serien er alkoholfri og baseret på naturlige råvarer – bær, frugt, grøntsager, krydderurter og krydderier. Dagmar håndlaves på et 100 liters anlæg. Kompromisløsheden i råvarer og fremstilling giver produkterne lige præcis den ønskede smag, mundfylde og kompleksitet, som gør Dagmar unik. Kompleksiteten og den høje kvalitet af Dagmars produkter gør dem til spændende ledsagere til Arla Unikas oste.

Ligesom vin og øl ændrer de forskellige Dagmar også karakter alt efter, hvilken temperatur de serveres ved. Vi har foreslået serveringstemperaturer, men prøv også selv at eksperimentere med varme og kulde for at finde lige netop den balance mellem syre og sødme, du synes passer bedst til ostebordet.

Dagmar serveres på et udsnit af Danmarks toprestauranter og forhandles udelukkende hos Arla Unika.