Sort Himmel

Fås kun i Arla Unika butik

Sort Himmel

Sort Himmel er en dehydreret ost med sorte skimmelkulturer. Ostens ukurante og rustikke ydre fortæller historien om dens tilblivelse. En proces, der kræver tid og håndelag. Osten er skabt udfra en ide om via affinage at ville forvandle en god sortskimmelost til en ost i særklasse. Sort Himmel modnes væsentligt længere end en almindelig skimmelost og ved højere luftfugtighed og temperatur. Modningen decelereres ved dehydrering på et køligt ostelager, hvor osten taber omkring en femtedel af sit vandindhold og får en fast konsistens. Sort Himmel er en kraftfuld ost med en frisk og frugtig lethed og en heftig umamismag. Osten er døbt Sort Himmel ud fra det fascinerende vejrfænomen, som ofte opstår før tordenvejr. Himlen formørkes og åbner sig. Sort Himmel varsler stor forandring.

OPBEVARING

Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. Gnalling dog i det pergamentpapir den leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.

TEMPERERING

Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.

RÆKKEFØLGE

Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.

AFFINAGE

Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.

Skær osten ud i tynde, trekantede skiver med synlig skorpe på ydersiden.

John Gynther John Gynther Ostemand

"Min drøm er, at vi via samarbejdet med toprestauranter kan skabe en øget interesse for ost, så forbrugere vil drøfte smagsnuancer på gode oste på samme måde, som vi i dag gør det på vin.”

Næringsindhold

55+ fast blåskimmelost, 29% fedt
  • Sort Himmel
  • 335 kcal
    1386 kJ
    Energi
  • 29 g Fedt
  • 19 g Mættet fedt
  • <0.5 g Kulhydrater
  • <0.5 g Sukker
  • 17 g Protein
  • 2 g Salt

Ingredienser: Komælkfåremælk, salt, mælkesyrekultur, osteløbe, blåskimmelkultur.