Hvilke drikkevarer passer til ost?

Vi bliver ofte stillet det spørgsmål og desværre kan vi ikke give et entydigt svar på, hvilke drikkevarer der passer til ost. Man er nødt til at smage sig frem for det kan ligge overraskende gode match i den specifikke ost og drikkevarekombination.

Generelt set, så prøv dig frem - temperer osten, præsenter drikkevaren i et passende glas og duft smag så først på osten, så drikkevaren og så osten igen.

De fleste har en opfattelse af at rødvin og ost altid er en sikker vinder. Rødvin kan være et godt match, men vores oplevelse er at rødvin sjældent er det bedste match. Vi smagsbedømmer vores oste med en række drikkevarer og synes det er mange spændende drikkevarematch, som er værd at udforske. De specifikke match til vores oste kan du se på arlaunika.dk og vende med personalet i vores butikker og der følger nogle konklusioner her:

Hvidskimmel går som udgangspunkt godt med en tør sherry eller mørkebrune, søde øl eks. Monk's Brew. Du kan også forsøge dig med fylde og afdæmpet syre eks. Dagmar MDP08 eller Kung Fu Girl.

Faste oste går som udgangspunkt godt med æblebaserede frugtvine som Malus Danica og Feminam fra Cold Hand, øl med masser af frugtighed fra humle eller gær eks. Not Just Another Wit.

De dehydrede hvidskimmeloste og rødkitostene går som udgangspunkt godt med f.eks. en hvidvin med frisk ren syre og urtede noter som Grüner Veltliner eller en let riesling som Kung Fu Girl. Alternativt kan de også prøves med en let portvin eks. Porto 10 anos, eller prøv den med et alkoholfrit alternativ, hvor der er fokus på dybde og sødme f.eks. Dagmar FLI07.

Blåskimmel kan ofte klare drikkevarer med lidt kraft i smag og alkoholprocent. Prøv dig f.eks. ad med lysere hedvine, hvor alkoholen giver varme men sødmen stadigvæk er høj f.eks. Prunus Rosa, Masculine. Alternativt kan man også kombinere med portvin som Porto 10 anos eller en stout. Slutteligt kan du også prøve med drikkevarer hvor intensiteten fortsat er høj, men syren mere udtalt f.eks. Dagmar FLI10.

På foto Dagmar MDP08, der er et godt match til bl.a. Kry, Sirius og Høgelundgaard.

Se hvilke drikkematch vi anbefaler til vores oste her: www.arlaunika.dk/produkter/