Kartofler, Gammel Knas og svampe

4 portioner Tilberedningstid: 30 min.

Ingredienser

1 kg kartofler

200 g bacon

400 g svampe (evt. Karl Johan-svampe)

25 g Saltet smør

40 g hvedemel

1 dl Årstidsmælk

1 dl Fløde 48%

1 dl sur øl, fx Gueuze

150 g Gammel Knas

1 bdt. bredbladet persille

Salt

Peber

Honning

De stegte svampe og Gammel Knas giver sammen med det røgede bacon en velsmagende og intens stuvning.

Tilberedning

  1. Kartoflerne skrælles, skæres i tern og koges i saltvand til de er møre, men stadig har bid.
  2. Bacon skæres i tern og ristes på panden.
  3. Svampene renses, skæres i passende stykker og kommes på panden sammen med baconternene.
  4. Samtidig laves en opbagning med smør og hvedemel: Smelt Saltet Smør i en gryde og lad det bruse lidt af. Tilsæt melet og pisk det sammen, så der ikke kommer melklumper i.
  5. Pisk nu først mælk, fløde og så øl ud i opbagningen og kog det hele godt igennem ved svag varme i ca. fem minutter.
  6. Tilsæt revet Gammel Knas til saucen og smag til med salt, peber og honning.
  7. Tilsæt kartoffeltern til saucen før servering og anret i skåle med bacon og svampe. Pynt med persille.

Relaterede produkter

Sold out
Sold out
Sold out

Ældre indlæg Nyere indlæg