Fås kun i Arla Unika butik
Økologisk Havgus 24
Kraftfuld med brunet smør noter
Havgus 24 er en fast ost, som modnes i 24 måneder. Vi fremstiller osten på Tistrup Mejeri. Her har vi en helt speciel mælkesyrekultur, der er holdt i live ved daglig podning siden 1943. Mælkesyrekulturen supplerer vi med Lactobacillus Helveticus. Netop den kombination giver Havgus sin ideelle start på 24 måneders modning. Vi passer og modner osten i sit eget rum på Affinage Center Unika, der ligger i forlængelse af mejeriet. Her dehydreres osten langsomt. Under modningen dannes de knasende proteinkrystaller, og Havgus 24 får sin faste struktur, særlige smag og fylde. Jo længere modning. Jo mere intens.
Kongstanke bag osten: At udforske forskellige modningsgrader af Havgus.
Ostens navn: Havgus 24 en ældre variant af Havgus 12 og Havgus 8. Tallet 24 angiver det antal måneder, osten er modnet.
Karakter
Duft
Brunet smør, oxideret æble og nødder.
Smag
Let syrlighed og dyb, sødlig smag.
Følelse
Fast konsistens, der giver efter. Krystaller, der knaser, og en let udtørrende fornemmelse.
OPBEVARING
Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. Gnalling dog i det pergamentpapir den leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.
TEMPERERING
Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.
RÆKKEFØLGE
Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.
AFFINAGE
Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.
UDSKÆRING
Skær osten ud i skiver med synlig skorpe på ydersiden eller prøv alternativt at rive den uden skorpe på et mandolinjern. De papirtynde flagers større overflade giver en mere intens smagsoplevelse og gør osten velegnet på både salater, varme retter og som snack.
