Pinot Gris Orange 2017
210,00 kr
Beklager, Udsolgt

Pinot Gris Orange 2017

Huset Villa Juris er beliggende i den syd-vestlige del af Ungarn i regionen Badascony. Badascony ligger på vestsiden af søen Balaton og strækker sig over et område, der indeholder en række mindre vulkaner, som giver spændende jordbundsforhold med et højt indhold af basalt og ler fra den pannoniske slette.

Vinen er lavet på pinot gris, som munke havde med til Ungarn for over 1000 år siden.

Duft

Kølig aroma af skovjordbær, granatæble og citrusskal

Smag

Tør, flot syre og diskrete tanniner. Lang eftersmag.

Følelse

Frisk og livlig med medium let krop.

Om Husted Vin

Kenn Husted er manden bag vinimportfirmaet Husted Vin i Den Grå Kødby på Vesterbro i København. Husted Vin har en personlig relation til alle sine vinproducenter og fokuserer på gode vine, lavet med kærlighed. De stræber efter at levere vine, som er ’value for money’ med interessante labels og bevidsthed om bæredygtighed.

Som ganske ung startede Kenn Husted i købmandslære og specialiserede sig i vin. Efter uddannelsen solgte Kenn vin fra sin egen detailforretning og senere arbejde han også i rejsebranchen, som guide og arrangør. Kenn fandt hurtigt ud af at det var sjovere og mere spændende, selv at finde de vine der skulle sælges og i 1997 åbnede Kenn Props Coffee i Blågårdsgade på Nørrebro. Her solgte han vin, øl, kaffe og møbler – alle varerne fandt han selv på sine rejser rundt i verden.

Nu, 20 år senere, importerer Kenn vin fra hele verden. Ud over distribution, driver Kenn også en række vinbarer i København. Udvælgelsen af vinene sker derfor sammen med hans folk, som sælger vinene hver dag. Det betyder, at der ikke bare købes ind automatisk, alle vine bliver afprøvet dagligt af Husteds gæster og hvis ikke de virker, bliver de ikke genbestilt.