Osteeksperimenter i Klostergade

Arla Unikas butik i Klostergade forvandles for en aften til et ostelaboratorium, hvor nysgerrige sjæle kan få stillet deres skabertrang, når vi sammen sætter osteeksperimenter over.

Efter længere tids eksperimentering med eftermodning af oste, inviterer Arla Unika i Latinerkvateret i Århus til en aften med eftermodning af den dehydrerede rødkitost Gnalling. Eftermodning er en ekstra modningsproces, som udføres ved at drukne og vakuumere dehydrerede oste med spiritus. Når ostene har været druknet noget tid pakkes de ud og tørres, hvorefter de er klar til at blive spist. Eftermodningen tager cirka 1 måned og bidrager med ekstra smag og en særlig frugtig duft, til osten.

Eftermodningen afsluttes med frigivelse af ostene lørdag d. 4. august kl 12. Her kan alle interesserede smage ostene i butikken og få sig en snak om eftermodning og fremtidige eksperimenter i butikken.

Alle artikler