Sincere Red 2016
Silkeblød pinot noir fra Napa Valley
Høgelundgaard 12 er helt sin egen og en prisvinder. Mest på grund af kontrasten mellem skimmel og den bemærkelsesværdige smag af sød frugt. Prikker let på tungen og har sprøde proteinkrystaller. Blåskimmelosten fremstilles i små ostekar af uhomogeniseret mælk og kendetegnes ved den rustikke overflade med blåsort, hvid, rød og brunlig skimmel. Skimlen og den afbalancerede, søde frugtsmag giver en hidtil uset kontrast og en intens smag, som har indbragt Høgelund Mejeri i Sønderjylland flere priser.
Dufter af blåskimmel og svampe. Dyb frugtig sødme, skarp syrlighed, let ammoniak og mælkefedt.
Smager af ananas, blåskimmel, syre, umami, champignon, blomster og lakridssirup.
Blød knas, hvor skimlen er koncentreret, smelter med det samme. Fed og prikker på tungen.
Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. Gnalling dog i det pergamentpapir den leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.
Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.
Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.
Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.
Skær Høgelundgaard i tynde skiver med synlig skorpe på ydersiden. Spis skorpen med for at få den fulde smagsoplevelse. For et ekstra flot snit gennem osten, kan du se efter de små 'huller' eller indstikninger der er i ostens overflade. Ved et snit gennem indstikningerne vil du tydeligt kunne se blåskimmelen træde frem i osten.
Høgelundgaard har usædvanligt mange skimmelkulturer og er tilsat gær. Det er med til at give osten sin helt særlige, frugtagtige duft og smag. Prøv at fornemme smagen af f.eks. blå- eller hvidskimmel blandt alle smagsindtrykkene. Høgelundgaard er fuld af kraft og kræver derfor et potent match. Oplev osten sammen med kraftig, mørk øl som f.eks. en belgisk quadrupel eller en tør, lys mjød.
"Min drøm er, at vi via samarbejdet med toprestauranter kan skabe en øget interesse for ost, så forbrugere vil drøfte smagsnuancer på gode oste på samme måde, som vi i dag gør det på vin.”
Ingredienser: Mælk, salt, mælkesyrekultur, osteløbe(mikrobiel), skimmelkultur, gærkultur
Sælges med følgende vægt pr. størrelse 1,5kg.