Brændt Havgusmayo

1 portion  Forberedelsestid: 15 min., Tilberedningstid: 15 min.

Ingredienser

Ingredienser

80 g Havgus 12

4 æggeblommer

3 dl smagsneutral olie

1 tsk sennep

1 tsk æbleeddike

Salt

Peber

En mere potent udgave af mayonnaise med bagt Havgus 12. Mayonnaisen kan bruges til det meste; sammen med grøntsager, brød eller som et element i salte retter.

Tilberedning

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skær Havgus i ca. ½ cm tykke skiver. Det er vigtigt, at de er lige tykke, så de bliver bagt lige meget i ovnen.
  3. Læg Havgus-skiverne på et stykke bagepapir og bag dem i ovnen i 8-12 minutter. Hold øje med dem under vejs. Osten skal tage farve og begynde at puffe op. Havgusen skal blive helt sprød som en chips.
  4. Lad osten køle af på en rist mens mayoen laves.
  5. Pisk æggeblommer, sennep, eddike samt en smule salt og peber sammen i en skål.
  6. Fortsæt med at piske og hæld nu olien i blandingen i en tynd stråle.
  7. Når mayoen har samlet sig, smages den til med salt og peber.
  8. Bræk den sprøde, afkølede Havgus i mindre stykker og kør den på en foodprocessor eller i en minihakker, til den bliver til granulat. Det er vigtigt, at den ikke bliver til støv, da den færdige mayo så vil få en underlig konsistens.
  9. Vend den granulerede Havgus med mayoen og kom den evt. på en sprøjtepose, så den er let at dosere.

Fif fra kokken:

Lad gerne mayoen trække i op til to dage, så den bagte Havgus har tid til at infusere mayoen og intensivere smagen.

Relaterede produkter

Sold out

Sold out

Sold out

Ældre indlæg Nyere indlæg