Koldskål Anglaise

4 portioner Forberedelsestid: 4 t., Tilberedningstid: 1 t.

Ingredienser

Creme anglaise

1 vaniljestang
80 g sukker
2,5 dl Årstidsmælk
2,5 dl Uartig Fløde (Fløde 48%)
80 g æggeblommer

2,5 dl Årstidskefir
15 g citronsaft

Marengs

130 g sukker
50 g jordbærpuré
50 g rabarbersaft
100 g æggehvider

Sød og lækker creme anglaise møder syrlig, cremet Årstidskefir, og tilsammen udgør de din nye favorit-koldskål. På toppen flyder en sky af jordbær-rabarber-marengs.

Tilberedning

  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt af sukkeret.
  2. Varm Årstidsmælk og Uartig Fløde (Fløde 48%) sammen med resten af vaniljestangen til lige under kogepunktet.
  3. Rør resten af sukkeret, vaniljesukker og æggeblommer sammen.
  4. Hæld den varme flødeblanding forsigtigt over æggeblandingen ad tre omgange mens der røres.
  5. Hæld hele blandingen tilbage i gryden og varm den til 84°C under konstant omrøring.
  6. Si massen og opbevar den på køl indtil brug (op til 3 dage).
  7. Rør den kolde creme anglaise, Årstidskefir og citronsaft sammen til koldskål.
  8. Kog sukker, jordbærpuré og rabarbersaft til 117°C.
  9. Pisk imens æggehviderne skummende. Hæld forsigtigt den varme sirup i æggehviderne mens der piskes ved lav hastighed, skru så op til medium hastighed og pisk til marengsen er afkølet til lun.
  10. Server koldskålen kold med en sky af marengs på toppen.

Relaterede produkter

Sold out
Sold out
Sold out

Ældre indlæg Nyere indlæg