Loke Kålrabi

20 stk.   55 min.

Ingredienser

1 glaskål
1 citron
0,5 dl. eddike (12%)
1 dl. sukker
1,5 dl. vand
Laurbærblade
Peberkorn

Fyld

140 g Loke
1 jalapeño, fint hakket
1 citron
Salt
Peber
Olivenolie

Tilberedning

  1.  Kom eddike, sukker, vand, citronskal og krydderier i en gryde og lad det koge op. Sæt det til side, og lad det køle af.
  2. Skær enderne af glaskålen, og skær den tyndt på en skæremaskine eller et mandolinjern. Stans dem ud i ønsket størrelse og læg dem i den afkølede lage.

Fyld

  1. Bland Loke og finthakket jalapeño i en skål for at lave fyldet. Smag til med salt, peber, olivenolie og revet citronskal. Kom blandingen i en sprøjtepose.
  2. Tag glaskålen op af lagen, og tør dem af med papir. Sprøjt en kugle af fyldet på den syltede glaskål, ca. 1 cm i diameter. Fold kanterne ind, så der dannes tre folder, og brug fyldet som "lim".
  3. Server!

Tips fra kokken

De fyldte glaskåls-snacks kan bruges som tilbehør til bagt fisk eller i en gazpachosuppe om sommeren.


Ældre indlæg Nyere indlæg