Eksperimentet 3 oste
200,00 kr
Beklager, Udsolgt

Eksperimentet 3 oste

Arla Unika oste er en smagfuld gave, som efterlader et unikt og personligt indtryk, der både kan tales om, duftes til, ses og smages på. Vi indpakker fint og enkelt og vedlægger gerne et håndskrevet kort, når gaven udbringes direkte fra butikken til gavemodtageren.

Det lille eksperiment består af 3 spændende oste. Her kan du udfordre smagsløgene med nogle af vores mest eksperimenterende oste – ofte nogle af de allernyeste. Eksperimentet vil typisk også indeholde Unika X oste, som på grund af de små mængder og deres eksperimenterende karakter først og fremmest er forbeholdt toprestauranterne.

OPBEVARING

Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. Gnalling dog i det pergamentpapir den leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.

TEMPERERING

Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.

RÆKKEFØLGE

Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.

AFFINAGE

Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.

Tips og særlige ønsker

Sørg for at tage ostene ud af køleskabet inden servering og hvis du gerne vil have brød til, så kan det være en god idé at tænke på om det er kraftige, intense eller mildere oste. Brødet påvirker nemlig også den samlede smagsoplevelse. Har du et større selskab eller matcher vores værtindegaver ikke dine ønsker, er du velkommen til at kontakte Unika butikken i Aarhus på telefon 91 31 46 66 eller via mail unikawebshop@arlafoods.com