HAVGUS Tistrup mejeri
65,00 kr
Beklager, Udsolgt

HAVGUS

Ved Vadehavet trækker blæst og havgus havsalt ind over Tøndermarsken, hvor køerne græsser. På Tistrup Mejeri har de en helt speciel mælkesyrekultur – holdt i live ved daglig podning siden 1943. Den giver Havgus den ideelle start på minimum 52 ugers lagring. Her passes osten i sit eget rum på Affinage Center Unika, hvor de knasende proteinkrystaller dannes, og Havgus får sin faste struktur, særlige smag og fylde, som gør Havgus enestående.

Duft

Dufter mildt af nødder og brunet smør. Flødekaramel, abrikos og mandel.

Smag

Smager af karamel, salt, nødder og en anelse stald. Syrlig, frugtig med noter af ananas og melon.

Følelse

Føles knasende, let smuldrende og fast.

OPBEVARING

Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. Gnalling dog i det pergamentpapir den leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.

TEMPERERING

Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.

RÆKKEFØLGE

Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.

AFFINAGE

Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.

UDSKÆRING

Skær osten ud i skiver med synlig skorpe på ydersiden eller prøv alternativt at rive den uden skorpe på et mandolinjern. De papirtynde flagers større overflade giver en mere intens smagsoplevelse og gør osten velegnet på både salater, varme retter og som snack.

Vidste du at...

...Havgus bliver til på Tistrup Mejeri, som er ansvarlige for størstedelen af Unikas faste oste? Tistrup var det første mejeri, som fik deres eget affinagecenter til modning af Unika-oste. Server Havgus sammen med en sød og kraftig garniture, f.eks. Unika Tomatmarmelade. Du kan også understøtte ostens sødlige noter med en kraftig oolong te.

John Gynter John Gynter Ostemand

"Min drøm er, at vi via samarbejdet med toprestauranter kan skabe en øget interesse for ost, så forbrugere vil drøfte smagsnuancer på gode oste på samme måde, som vi i dag gør det på vin.”

Næringsindhold

Økologisk fast modnet ost 48+, 30% fedt. Næringsindhold pr. 100g:
  • HAVGUS
  • 378 kcal
    1569 kJ
    Energi
  • 30 g Fedt
  • 19 g Mættet fedt
  • <0.5 g Kulhydrater
  • <0.5 g Sukker
  • 26 g Protein
  • 1.9 g Salt

Ingredienser: Økologisk mælk, salt, osteløbe, mælkesyrekultur

Sælges med følgende vægt størrelser 200g, 2 kg. og 8 kg.